the oak men

ACCESSORIES TIL MÆND… og kvinder!

Vi er ved minifabrikken.nu stolte af at kunne præsentere et brand der læner sig så meget op af vores eget, uden at være identiske. Vi er vilde med de unikke og smukke designs fra det danske brand the oak men.

the oak men er snedkerne Anders Buchtrup Jensen og Peter Hensberg. Når man kommer ind på deres værksted i Brabrand, så dufter der af træ, præcis som på vores fabrik.

the oak men er møbelsnedkere og Mænd – bemærk det store M! De elsker træ og de elsker fede produkter, og de designer og producerer produkter til brug, til liv, for alvor og for sjov. Alt fra the oak men udspringer af møbelsnedkeri, med fokus på kvalitet, enkelhed og æstetik – men absolut også med humor.

Der findes mange fine boligaccessories derude, men langt det meste er henvendt til kvinder. the oak men tager altid udgangspunkt i, hvad de selv synes er fedt. De laver kun designs, som de kan forholde sig til – ting som mænd selv vil købe, ting som kvinder vil købe til deres mænd – men helt klart også til sig selv.

MÆND OG TRÆ

På the oak men’s værksted skaber de selv alle prototyper. De leger med de fleste materialer – træ, metal, læder, linoleum… og de arbejder hårdt med store dele af produktionen. Andre dele håndterer egemændene sammen med dygtige underleverandører i Danmark, Tyskland, Slovenien, Polen og Kina.